Pernille Baungaard

Familierådgiver og psykoterapeut under uddannelse
– samtaler med nærvær, varme og respekt.

Individuel rådgivning og terapi

Find ro, overblik og nye handlemuligheder.Livet forandrer sig, og vi kan alle opleve perioder, hvor det føles svært at finde retning. Det kan handle om relationer i familien, fastlåste konflikter eller følelser, der fylder mere, end du kan rumme alene.I de situationer kan det være hjælpsomt at tale med nogen udefra – én, der kan bidrage til at skabe klarhed og give plads til at stoppe op og mærke efter, så du igen kan finde fodfæste og bevæge dig videre.

Min tilgang

Hos mig skal du ikke præstere eller forklare. Her er plads til blot at være med det svære.Vi starter dér, hvor du er, og samtalerne tager udgangspunkt i dét, du ønsker at undersøge eller forandre.Sammen ser vi på, hvad der trigger dig, og hvordan dine reaktioner og mønstre er opstået og måske har tjent en vigtig funktion tidligere i livet. Ofte har de rødder i tidlige relationer og i den måde, vi har lært at være i kontakt med andre på.Ved at blive mere bevidst om dine følelser, og hvad der ligger bag dine reaktioner, åbner der sig nye muligheder for at handle og vælge anderledes - samtidig med at du bevarer kontakten til dig selv.Min praksis bygger på emotionsfokuseret terapi, hvor følelserne er omdrejningspunktet. Det handler ikke om at ændre alt, men om at opdage, hvor du har indflydelse, og hvad der kan forandres.Hos mig er du velkommen – med alt det, du er og alt det, du ikke har ord for endnu.

Om mig

Jeg er mor til to, og det ene af mine børn har en medfødt hjerneskade. Jeg har i mange år arbejdet tæt med familier med børn med særlige behov, og de erfaringer har givet mig en særlig forståelse for de komplekse vilkår, mange familier lever med.I min praksis møder jeg mennesker i forskellige livssituationer og med forskellige udfordringer – altid med blik for, at hvert menneske har sin egen historie og sine egne ressourcer.Jeg er uddannet familierådgiver og under videreuddannelse til psykoterapeut ved Blackbird Institute. Undervejs har jeg specialiseret mig i tilknytningsmønstre og hvordan de præger vores relationer og reaktioner.Sideløbende tager jeg en efteruddannelse i krops- og traumeinformeret psykoterapi med fokus på, hvordan nervesystem, følelser og krop hænger tæt sammen – og hvordan vi kan arbejde med det i vores samtaler.Vores samtaler kan foregå enten hos mig eller online, hvis det passer dig bedre. Mens jeg er under uddannelse, er prisen 300 kr. pr. session (60 minutter) og 250 kr. for studerende.Jeg får løbende supervision og følger de etiske retningslinjer fra Dansk Psykoterapeut Forening, hvor jeg er studiemedlem.

Kontakt

Pernille Baungaard · Familierådgiver og psykoterapeut under uddannelse
Raffinaderivej 8B, 2300 København S · 📞 40 56 85 55
CVR 45596451

© 2025 Pernille Baungaard · Privatlivspolitik

Privatlivspolitik
Jeg er dataansvarlig for de personoplysninger, du deler med mig.
Mine kontaktoplysninger er:
Pernille Baungaard
Familierådgiver / psykoterapeut under uddannelse
Raffinaderivej 8, 2300 København S
Mail: [email protected]
Jeg behandler kun oplysninger, der er nødvendige for mit arbejde, og altid i overensstemmelse med databeskyttelsesloven (GDPR). Dine oplysninger bliver opbevaret sikkert og slettes, når de ikke længere er relevante. Hvis du starter i et forløb hos mig, registrerer jeg dit navn, kontaktoplysninger og de nødvendige notater fra samtalerne. Oplysninger gemmes kun så længe, det er nødvendigt for aftalen og for at leve op til lovgivningen om bogføring. Jeg deler ikke dine oplysninger med tredjemand, undtagen når det er nødvendigt for driften (fx regnskab og booking). Jeg har databehandleraftaler med mine samarbejdspartnere for at beskytte dine oplysninger. Du har ret til indsigt i de oplysninger, jeg har om dig, ret til berigtigelse eller sletning samt ret til at klage til Datatilsynet, hvis du mener, dine oplysninger behandles forkert.